. 

Basnæs
1366-??	Selve hovedgården er oprindeligt opstået ved, at væbner Ture Knudsen fik 2 gårde fra hver af landsbyerne Nybølle og Bastnes i pant af ridder Niels Pedersen af Broderup
1408	Væbner Peder Grubbe til Nybølle nævnes 1408.
1400-1410	Roskildebispen Peder Jensen Lodehat erhverver gods i Nybølle gennem handel med Evert Moltke.
1410-1417	En del af Nybøllegodset mageskiftes til Skovkloster.
1417-1426	Det resterende Nybøllegods gives som vederlag af bisp Jens til Anders Jacobsen Lunge af Egede.
1426-1436	Væbneren Anders Jacobsen Lunge omtales som ridder i Basnæs og må eje mere gods der end lidt rester af bispegodset.
1436-1451	Broderen Ove Jakobsen Lunge arver godset. Fra 1449 er han ridder.
1451-1460	Sønnen Thyge Ovesen Lunge er den næste ejer.
1460-1498	Hans datter Karen Jakobsdatter Lunge bragte gården til sin mand Jesper Krafse til Utterslevgård.
1498-1504	Jesper Krafse drev godset, da konen døde.
1504-1530	Deres søn Hans Jespersen Krafse arvede godset. Han var lensmand på Kalundborg og fra 1523 Korsør Slot, rigsråd.
1530-1595	Sønnen lensmand i Ribe Jesper Hansen Krafse arvede godset og druknede i stormen ved Gotland 1566. Hans enke Kirstine Bølle til Tersløse drev godset videre efter hans død, men opholdt sig mest på Tersløse. Ægteskabet havde været barnløst, og hun levede til 1604.
1595-1602	Jesper Hansen Krafses bror Eiler Krafse til Assendrup og Egholm fik overdraget godset. Da han døde 1599, drev enken Hilleborg Bille godset videre.
1602-1614	Ægteparret havde haft en søn, der var død, men hans datter Margrethe Hansdatter Krafse overtog Basnæs. Hun var gift med sin moders stedsøn Otto Brahe til Næsbyholm og Tersløse.
1614-1623	Deres halvsøstre Birgitte Steensdatter Brahe og Helvig Steensdatter Brahe arvede godset.
1623-1625	Helvig Steensdatter Brahes halvdel blev udlagt til holsteneren Henrik von der Wisch, som omgående overlod den til kronen, som snart efter solgte den videre.
1625-1647	Køber var generalkrigskommissær Axel Hansen Arenfeldt, som også kom i besiddelse af Birgitte Steensdatter Brahes halvpart. Han bragte den forfaldne ejendom på fode igen og udvidede godset ved mageskifter og tilkøb, så det blev et af Sjælands største. Han opførte også hovedbygningen.
1647-1676	Sønnerne Jacob Axelsen Arenfeldt til  Jensgård, som døde 1696, og Jørgen Axelsen Arenfeldt til Rugård m.m., som døde 1717, arvede godset. Fra dem gik det til en slægtning.
1676-1681	Det var Anna Ramel, enke efter kansler Peder Reedtz. Hun døde 1702, men overlod inden da godset til sin bror. Det var da på 159 tdr. hartkorn.
1681-1685	Broderen etatsråd Ove Ramel fik ikke kun Basnæs, men også en del af Borreby. 1682 købte han resten af Borreby. Ved hans død, solgte hans enke Mette Rosenkrantz (død 1730) godset.
1685-1701	Køberen var admiral Christian Bielke, der var gift med søhelten Niels Juels datter Vibeke Nielsdatter Juel. Der var 1651 72 gårde i sognet og 52 gårde hørte under Basnæs. Da manden døde 1694, drev enken godset videre, indtil hun giftede sig for anden gang.
1701-1705	Vibeke Nielsdatter Juels anden mand var generalløjtnant Gregers Juel til Eriksholm og Åstrup. Han solgte Basnæs med 205 tdr. hartkorn for 60 rdl. pr. tønde.
1705-1716	Køberen var etatsråd, senere konferensråd, landsdommer i Sjælland Poul Eggers. Han solgte godset på auktion.
1716	Højestbydende med 40.000 rdl. var deputeret i søetatens generalkommissariat Lars Benzon til Sæbygård og Hagestedgård. Han solgte dog staks efter godset videre.
1716-1728	På denne måde endte godset hos franskmanden, generalløjtnant Laurence de Boysset, som beholdt det til sin død.
1728-1736	Sønnen oberstløjtnant Christian Frederik de Boysset arvede Basnæs. Han døde 1744, men solgte inden da godset på auktion.
1736-1751	Højestbydende på denne auktion var greve Frederik Conrad von Holstein til Holsteinsborg. Han bød 44.100 rdl. Han døde 1749 og hans dødsbo solgte godset - atter på en auktion.
1751	Justitsråd, landsdommer i Lolland-Falster Johan Baltzer Höserich bød højst. Og solgte godset videre en måned efter.
1751-1757	Køberen var Peder Mikkelsen Qvistgaard, som var forpagter på Gisselfeld. Også han solgte godset.
1757-1763	Næste ejer var generalmajor Frederik Otto lensgreve von Wedel-Jarlsberg, der døde 1776. Han var meget tær på at være død allerede 1758, da hovedbygningen brændte, og han nær var indebrændt. Efter den oplevelse solgte han Basnæs.
1763-1764	Ny ejer for en kort periode blev oberst Frederik Auguste Adolphe de Favin, der gav 64.000 rdl. for godset.
1764-1765	Køber var justitsråd, landsdommer i Sjælland og Møn Niels de Hofman, der døde 1785, men kun beholdt Basnæs et årstid.
1765-1766	Køber var krigsråd Peter Johansen de Neergaard til Ringstedkloster, der døde 1772, men overlod det til sin søn.
1766-1768	Sønnen kancelliråd Johan Thomas Petersen de Neergaard solgte efter et par år.
1768-1778	Ny ejer var Mathias Brønstorph.
1778-1791	Brønstorph solgte Basnæs for 78.000 rdl. til "den tilkommende stamherred" Jens Lowson, der døde 1801. Hans far etatsråd Jacob Lowson, der døde 1777, havde forhandlet om købet, og havde i sit testamente af 20/5 1777 bestemt, at der af godset på 778 tdr. hartkorn skulle oprettets et stamhus for ham. Dette fik kongelig bevilling 1778, men allerede 1783 fik Jens Lowson tilladelse til at erstatte godset med en fideikommiskapital på 75.000 rdl. Han skødede derfor godset til sin mor Charlotte Amalie Riis, som drev det til sin død sammen med den anden køber, Lowsons svoger Christian L. Schütz.
1791-1805	Da svigermoderen døde, drev konferensråd, senere gehejmekonferensråd Christian L. Schütz godset videre alene. Han gennemførte store forbedringer, men solgte det før sin død i 1812.
1805-1809	Afløseren var kammerherre og adjudant Frederik von Blücher, der måtte give en anselig pris for godset, nemlig 275.000 rdl. Da han døde 1807, fortsatte enken Helene de Thygeson driften af godset.
1809-1838	Helene de Thygeson solgte godset til sukkerrafinadør Christian Frederik Fiedler, som senere blev justitsråd. Da han døde 1829, drev enken Juliane Marie Sporon Basnæs videre.
1838-1898	Da hun døde, solgte boet godset for 245.000 rdl. til hofjægermester Jacob Brønnum Scavenius. Han byggede Transbygård. Ved hans død 1850 overtog enken Henriette Moltke driften af godset.
1898-1907	Da moderen døde, arvede sønnen kammerherre og hofjægermester Otto Jacob Brønnum Scavenius godset.Han døde 1913, men havde inden da afhændet Basnæs med avlsgården Toftebjerg og Transbygård for 1. mill. kr.
1907-1933	Køber var Eiler greve Moltke. Også han endte med at sælge Basnæs.
1933-1952	Køber var selskabet De Forenede Cichorietørrerier A/S, som leverede råvarer til erstatningskaffe og derfor dyrkede cikorie.Bag selskabet stod Carl Harry Otto Salomonsen (1876-1942), hans døtre Lillian Salomonsen gift von Kauffmann og Elna Salomonsen gift Holm overtag selskabet efter faderens død i 1942.
1952-1981	Elna Holm døde i 1952 og Lillian Salomonsen blev nu enejer. Godset blev nu udskilt af selskabet som et selvstændigt foretagende kaldet Basnæs Gods A/S.
1981-	Basnæs Gods A/S ejes af Lillian Salomonsens efterkommere.